Det negative ved at være en opdrætter der vil sine hvalpe det bedste. Og tanker der hele tiden vil ligge i baghovedet.

Tænk at lade sin hvalp i stikken når den har det dårligt.

Ignis kom til verden den 6. august 2004, han smuttede ud af sin mor Bea, hun klarede det hele selv og Ignis tænkte kun på et – jeg er sulten mor. Bea fødte 2 tricolour drenge til og de tænkte også kun på at spise så snart de kom til verden.

De første 8 uger med Ignis og hans brødre forgik uden problemer, der var masser at lave for så snart de var vågne gik de på opdagelse.

En dame som vi før havde mødt på gåtur med sine forrige sheltier, havde kontaktet os fordi hendes sidste sheltie var død. Denne dame havde haft sheltier i ca. 25 år før hun valgte at Ignis gerne måtte være sheltie nr. 3 i hendes liv. Vi vurderede at dette var et godt hjem til Ignis og kunne ikke andet end tro på at med sheltier i så mange år kan man kun være foreberedt på at der altid kan ske noget med sin hundeven.. Vi fik også tilbagemeldingerr om hvor godt det gik og hvor glad hun var for ham – ja! Det var næsten ubeskriveligt hvor glad hun var for ham.

Onsdag den 1. december ringede Ignis´s ejer og sagde at den var helt gal med ham, han rystede på hovedet og det var ligesom om han havde kramper, vidste ikke hvad hun skulle gøre, havde talt med dyrlægevagten og hendes veninde havde kontaktet DKK der havde henvist til at snakke med opdrætter. Damen mente at det måtte være epilepsi, havde talt med dyrlæge, bekendte, sin veninde og havde læst i en bog. Denne diagnose undrede vi os meget over – Ignis var jo kun knapt 4 mdr og i den litteratur vi har kendskab til står der klart at alt andet skal udelukkes før nogen kan give diagnosen epilepsi og på en hvalp under ca. 9 mdr. er det som regel nogen andet.

Ignis var til dyrlæge onsdag og torsdag vi blev underrettet om at han havde det dårligt og at egen dyrlæge var sikker på at det var epilepsi og at han skulle aflives fredag morgen fordi han havde haft nogle krampelignende tilfælde. Ejer ville/kunne ikke give medicin, men var heller ikke meget for at skulle aflive ham – kunne vi gøre noget for ham???  Vi tænkte kun på at hjælpe hvalpen og ikke på andet, ejer havde vist haft andre tanker. Som en selvfølgelighed tilbød vi at vores dyrlæge kunne se på ham og at vi ville prøve at få en tid. Dette ville Ignis´s ejer meget gerne have og vi fik en tid til fredag eftermiddag så vores erfarne dyrlæger kunne tjekke ham. Vores datter tilbød at tage med over og være til stede for at støtte. Vores datter var hjemme denne weekend for at passe vores hunde fordi vi skulle til udstilling i Tyskland lørdag og søndag.

Ignis´s ejer acceptere ikke at vente til fredag eftermiddag men ringede selv til vores dyrlæge fordi hun ikke ville se på flere mærkelig anfald, hun fik så en tid kl. 9. men det blev så en anden dyrlæge der var til stede. Ignis´s ejer + hendes veninde hentede vores datter som prøvede at støtte op om situationen men den veninde som Ignis´s ejer havde med snakkede i et væk om hvor synd og forfærdeligt det var for Ignis´s ejer og at hun ikke kunne være tjent med sådan en hvalp, hvor kunne hun få fat i en ny hvalp med det samme hun skulle ikke vente så længe som hun havde gjort hos os???

Ejer gik fuldstændig i koma på vores dyrlægeklinik godt støtte op af sin veninde omkring at hun ville og kunne ikke passe en syg hvalp og ville den nogen sinde blive rask og med det den nu havde været igennem ville den aldrig få et godt liv og hun kunne ikke give den medicin/piller. Dyrlæge talte for at ejeren skulle tage den med ro for det var svært at sige hvad der var galt, der skulle tages blodprøver og det skulle tjekkes og sendes til KVL. Dette ville Ignis´s ejer slet ikke acceptere, hendes dyrlæge havde sagt at det var epilepsi. Det var fuldstændig ligegyldigt hvad vores datter og dyrlægen prøvede på at forklare så ville ejer og veninde intet forstå.  Veninde blev også ved med at sige at det ville blive alt for dyrt hvis hvalpen skulle have medicin??? Her skulle vi nok havde tænkt anderledes eller!!!

Det endte med at vores datter tog Ignis med hjem for han skulle være i trygge rammer og have masser af omsorg – for hvad var det der var galt med ham, det kunne jo fx sagtens være en forgiftning med de symptomer han havde. Ejers dyrlæge havde røntgenfotograferet hvalpens mave og oplyst ejer at en forgiftning kunne det ikke være nå!!! og det var så ”lov”.

Stakkels Ignis – først er man elsket af sin nye mor og så er man intet at være når man for det dårligt, tænk at blive ladt fuldstædig i stikken – mennesker er meget svære at forstå.

Ignis havde en dårlig weekend og hans ejer ringede en enkelt gang og var meget ked af sin opførsel hun græd men blev konstant ved med at sige at hun ikke kunne passe eller tage sig af en syg hvalp og slet ikke hvis den skulle have medicin og det ville blive alt for dyrt. 

Vi kom hjem meget sendt søndag aften og vi blev enige om at vi ville køre til dyrlæge mandag morgen men ville lige kontakte ejer som aftalt idet det jo stadig var hendes hvalp og hende der skulle tage beslutningerne. Vi ringede til ejer mellem 8 og 9 mange mange gange men telefonen blev ikke taget. Vi valgte så at køre til dyrlægen fordi Ignis virkede smerteplaget, han havde bla. meget ondt i sin nakke. Han fik noget smertestillende samt penicillin og mandag eftermiddag begyndte han at virke kvikkere.  

Vi ringede til hans ejer senere på dagen fordi det undrede os at hun ikke tog sin telefon idet vi havde aftalt med hende at hun skulle være klar hvis der skete noget uforuset. Ejer oplyste at hun havde været ude og købe julegaver – mellem 8 og 9 – nå ja!!!!!!!!!!! for det skulle jo gøres. Mig bekendt lukker butikkerne først op lidt senere men!!!!!!!!!. Vi oplyste hvad der var sket og hvad der var foretaget hos dyrlæge, det var Ignis´s ejer sådan set fuldstændig ligeglad med og hun gav straks udtryk for at hun overhovedet ikke ville have ham tilbage, vi måtte da have et tilbud til hende, Hendes dyrlægeregninger skulle dækkes ind. Vi henviste til at det måtte DKK´s jurist ligesom hjælpe os med så alt blev gjort rigtigt.

Vi skrev hele forløbet op til DKK´s juris ham og han svarede hurtigt at vi havde gjort mere end der kunne forventes af en opdrætter men at som købeloven er indrettet kan køber kræve sine penge retur. Det havde været en anden sag hvis ejer havde fået hvalpen aflivet så havde hun haft en diagnose problem.

Vi ringede til Ignis´s ejer og henviste til juristens svar og GLÆDEN BLEV MEGET STOR HOS VORES HVALPEKØBER jubii jeg for mine penge retur, det følte vi ligesom at kunne høre i stemmen. Men så blev der dog lige tilføjet at hun var dog så ked af det for hun savnede ham jo sådan – nå!!!!!

Det gik op og ned med Ignis, han fik lidt medicin i perioder og faktisk var han en herlig lille hvalp som har leget og spist, vokset, steget i vægt, skiftet tænder og ikke mindst været så glad for at komme over til vennerne på dyreklinikken.  Ignis blev undersøgt i hoved og numse af vores dyrlæger og når han kom derover piskede han rundt i klinikken med en glad hale og sprang op af alle der var til stede – snak med mig.  Der blev taget mange blodprøver og mange røntgenbilleder men desværre kom der ingen resultat ud af alt det – der var mistanker og dem blev vi ligesom nødt til at begynde at tage til efterretning – var det noget han kunne leve videre med for så skulle han det eller var det noget som betød at livet ville blive kort.

Lille Ignis fik fred onsdag den 19. januar 2005. Det var pokkers svært at tage afsked med ham for han var frisk igen og stod og kiggede på os med sine våde hundeøjne – hvorfor for jeg ingen morgenmad!! Ja Ignis du kunne jo ikke vide at vi måtte tage denne beslutning men det sidste måtte gøres for at se om der ved en operation kunne findes en løsning og vi håbede selvfølgelig til det sidste at det kunne være noget banalt og at du kom hjem igen – men!!!

Du fik et meget kort liv og omtumlet blev det også da din nye ejer ikke ville vide af dig da du havde det meget slemt. Vi er glade for at vi tog dig tilbage og fik lov til at give dig al vores kærlighed i de sidste 6½ uge af dit korte liv.

Vi er nødt til at tænke på det positive ved denne sag og det er at vores dyrlæger fandt hvad der var galt med Lille Ignis. Det var en fejl i tilblivelsen af fosteret som ingen kan gardere sig imod.

Diagnosen som købers dyrlæge havde fundet frem til ved at kigge på hunden, høre på køber og røntgenfotografere maven for at se om den havde spist giftigt var totalt ude i tågen.

Sov sødt lille Ignis